Brændemærkning

Brændemærkning
en i ældre tid meget anvendt straf som bestod i at man med glødende jern indbrændte et mærke på forbryderens legeme, enten krop eller pande, en skik der i England først forsvandt 1829, og for militære desertørers vedkommende, først legalt ophævedes 1879. I Frankrig blev Brændemærkning anvendt indtil 1832 på galejslaverne, der fik et TF indbrændt (Travaux forcés = Tvangsarbejde)

Danske encyklopædi.

Игры ⚽ Поможем решить контрольную работу

Look at other dictionaries:

  • brændemærkning — bræn|de|mærk|ning sb., en, er, erne …   Dansk ordbog

  • Kagstrygning — eller hudstrygning: en legemsstraf der hvar hjemlet bl.a. i Chr. V s danske lov. Forbryderen blev bundet til en pæl ( Kagen ) og blev offentligt pisket med 9 ris således at han / hun fik 3 slag af hvert, altså 27. Det var en vanærende straf; den… …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”